18. august 2006 - Sketch og ordleg (2) (Stig Olsen)

Jeg har efter at have "genopdaget" M&R checket min samling, og kan stolt sige at jeg har stortset alt (bortset fra én eller 2 af de første) på enten cd, vinyl eller kassettebånd (fandt' Skru' Op kassetten - og Jul igen Remix 12").

Grunden til jeg spurgte om "ordlegen" var nemlig at jeg havde nogle genudgivelserne på CD, og kunne derfor ikke spore den. Jeg har besluttet mig for at konvertere hele svineriet til en MP3 CD - så er der lidt at drive konen til vanvid med i bilen. Derfor var jeg også interesseret i det, der ikke lige er tilgængelig (bla. over i slikker'n), så jeg er ved at blæse hele historikken igennem for lydsnase.

Det svære bliver at konvertere de 2 videobånd - ved ikke helt om det vil fungere uden billede.

Prøvede iøvrigt at skrive til DR med den lille intro jingle til "Hjemmeservice", men de ville ikke lægge den på nettet - ved du om den er til at få fat i, nogen steder?

Det har med din hjemmeside været en uundværlig hjælp i detektivarbejdet.
Endnu en gang tak

Stig
stigolsen@hotmail.com


Hej Stig

Jeg har selv overspillet begge videoerne til CD, så jeg havde lydsiden lige ved hånden. Og min erfaring er, at det fungerer ganske udmærket. Der er enkelte sketches der mangler noget (f.eks. ÆGGENDE STEEL og DANSEMANDEN), men i det store hele fungerer det fint.

Jeg har ikke rigtigt interesseret mig for ”Hjemmeservice”, så i den henseende må jeg blive dig svar skyldig.

Det glæder mig, at du har kunnet bruge informationerne på hjemmesiden.

Med venlig hilsen
Jesper Andersen