24. september 2006 - Øl Er Gud på Rosen-CD (Ole Kristiansen)

Hej Jesper.
Det er langt om længe lykkedes mig at få fat i et eksemplar af "Øl er Gud" fra Rosen.
Mit eksemplar ser anderledes ud end det i diskografien.
Er dit billede beskåret - eller findes der en variant?

Mvh.
Ole
ole.kristiansen@get2net.dk


Hej Ole

Ja, det er helt korrekt, at CD-versionen fra Rosen har et lidt andet udseende, end den langt mere udbredte version fra EMI-Medley.

Det er sådan set det samme billede, men på Rosen-versionen er der mere med af det originale fotografi. På LP'en, MC'en og de efterfølgende CD'er fra EMI-Medley, er billedet blevet væsentlig mere beskåret. Hvorfor der var denne forskel på den originale CD-version og de øvrige originale Rosen-udgivelser ved jeg faktisk ikke.

Denne CD var den første, som Monrad & Rislund udgav samtidig med LP- og MC-versionerne, på et tidspunkt hvor dette medie så småt var ved at vinde frem. Derfor var oplaget ikke så stort, og da Rosen kort efter blev lukket, er denne udgivelse relativt sjælden. Og derfor valgte jeg ikke at benytte dette billede i Udgivelsesoversigten.

På et tidspunkt er det min mening at vise alle (kendte) versioner og varianter af udgivelser i oversigten. Men det varer nok lidt endnu…

Med venlig hilsen
Jesper Andersen