13. februar 2007 - Jule-evangeliet (Diana Petersen)

Min kæreste siger at han har hørt "jule-evangeliet" med Monrad og Rislund.

"Noget med en ledestjerne, Nej - det er lyset ude fra pektinen i Lille Skensved.."
"Gravid kvinde ude på gårdspladsen" osv. osv.

Jeg har søgt højt og lavt - spurgt alle jeg kender - men kan deværre ikke finde den.

Kan du hjælpe ?

Tak

med venlig hilsen
Diana Petersen
DPN@ambu.com


Hej Diana

Jamen den er go’ nok!

Du har bare ikke søgt det rigtige sted – før nu…

I 1980 udgav d’herrer en vinyl-single med titlen Totalpetroleums Jule-Medley (på forlaget Medley), der blandt meget andet indeholdt sketchen:

DEN HELLIGE JOMFRUMODER LIVE AT ØLBY LYNG (Featuring Henriksen)

…som nummeret hedder i al sin enkelhed.

Dette nummer udkom tillige på julepladen Fra Alle Os Til Alle Jer (K-Tel 1986), der udkom som LP og MC.

Disse udgivelser kan være lidt svære at finde (LP’en er klart den nemmeste at opdrive), men heldigvis er sketchen blevet genindspillet som en del af nummeret JULENS LYDE til CD-udgivelsen Den Store Julebasar (EMI 1997).

Og selv om det er en genindspilning, så ligger den meget tæt op ad originalen, og er et aldeles brugbart alternativ. Og den kan heldigvis købes hos alle velassorterede CD-pushere. Og har de den ikke – så er de ikke velassorterede!

Med venlig hilsen
Jesper Andersen