9. september 2007 - Hvem skal figurere i Nummerkataloget? (Martin Bo Petersen)

Hej Jesper
så vildt huske er HOVED ELLER HALE med ikke Søren Rislund den med Jan Monrad alle de gange set den på damshuskroen og i tv
hilsen
martin bo petersen
martin-bo-petersen@mail.dk


Hej Martin

Jeg ved ikke hvad der er sket, men din mail ser lidt mystisk ud – som om der mangler nogle ord…

Så hvis mit svar ikke giver mening, så er det fordi jeg har forsøgt at gætte mig til dit spørgsmål. Beklager, hvis jeg har taget fejl.

Jeg gætter på, at dit spørgsmål vedrører det forhold, at kun Søren Rislund er nævnt i Nummerkatalogets person-afsnit for nummeret HOVED ELLER HALE. Og at du undrer dig derover, da det jo er Jan Monrad der fremfører nummeret.

Årsagen hertil er, at man kvalificerer sig til Person-afsnittet ved at blive omtalt ved navns nævnelse – eller hvis det er indlysende at en i forvejen kendt figur optræder i nummeret. Det afgørende er altså hvem nummeret omhandler – ikke hvem der fremfører det – medmindre denne er en ’figur’ som f.eks. Mogens, Leo Lummerkrog, Svend Dellepude mv.

Med venlig hilsen
Jesper Andersen