28. juli 2013 - Lidt om Ugens Quiz (2) (Stefan Garvig)

Hej Jesper

En gang M&R-fan, altid M&R-fan!

Din søndagsquiz, "der jo var et højdepunkt også i sidste uge", er altid en herlig spøg, som jeg glæder mig til at deltage i.
Sidste uges citat kunne jeg ikke gætte, for de nyere M&R-udgivelser er jeg ikke så velbevandret i (endnu), men i denne uge har jeg gættet med, faktisk allerede nu, for jeg så, at du havde lagt et nyt citat ud på hjemmesiden.

Søndagsquizzen startede i 1998, så vidt jeg kan se på hjemmesiden, så du er quiz-master nu på 16. år! Det er jeg meget imponeret over, og du har mig største respekt og dybeste beundring for din vedvarende indsats.

Din hjemmeside er faktisk en af de første overhovedet, for den så jo dagens lys i . var det ikke i 1997? ... hvor World Wide Web kun havde trådt sine første barnesko. Dengang var der ikke mange hjemmesider i den forstand, som vi kender dem i dag. Det kunne måske være udgangspunktet for lidt presseomtale? Måske i forbindelse med en ny udgivelse fra d'herrer?
Og et lille kuriosum: Din hjemmesides design har ikke ændret sig siden 1997, vel? Hvis jeg har ret, så er det da også en sjov ting at vise frem til pressen: Et oldtidslevn, og et af de eneste tilbageværende fra en svunden tid

Ingen Internet-konkurrence/-quiz har kørt SÅ længe som din, så alene det faktum må da være stof til en bette presseting.

Alt godt fremover til dig og hjemmesiden - og til d'herrer!

Venligst
Stefan
sg (at) info. dk