13. januar 2017 - Sætningsskema (Nina Philipsen)

Hej Webmaster, En veninde postede et "Shakespeare Insult Kit" på Facebook, som fik mig til at tænke på et pladeomslag med M&R, hvor man vha kolonner selv kunne konstruere vanvittige sætninger som noget a la: "Han drev sin brummende Vespa ind i hendes drivvåde telefonboks" o.lign.

Jeg husker kun, at vi GRÆD af grin og kunne rigtig godt tænke mig at se den igen.
Kan du hjælpe?

På forhånd tak
Nina Philipsen
nina. philipsen (at) hpe. com

Hej Nina

"Åhh udbrød enken idet den ældre direktør drev sin snorkel ind i hendes våde kværn"

Ja, du har ganske ret i, at d'herrer har lavet et sådan sætnings-kit. Det findes på bagsiden af omslaget til LP-versionen af DET VIL JEG DA SKIDE PÅ fra 1977.

Mange af ordene i skemaet stammer fra numre på pladen, som man så kan anvende i nye og spændende kombinationer.

(Skemaet kan ses på forsiden, senere under Historik pr. 22-01-2017)

Med venlig hilsen
Jesper Andersen